28.10.2023
Det er godt nok længe siden, vi har skrevet om nyheder på hjemmesiden. Og det er ikke fordi, der ikke er sket noget.
I 2021 blev Abbey for eksempel 2. vinder til DM i vildtspor og udtaget til landsholdet. Helle & Hulda (Falkeflattens begejstrede Hulde) samt Mia & Moses (Falkeflattens Brown Ale) gjorde det fortrinligt på markprøver. Tinga blev desuden farmor til et kuld på 10 hvalpe hos Whimpy’s, hvor Moses var den stolte far.
I 2022 måtte Tina tage til Nordisk Mesterskab i Finland uden Abbey, da hun gik i løbetid. Falkeflattens Blaze of Glory ført af Tanja blav Dansk Sporchampion og Dansk Vildtsporchampion. Både Abbey og Blaze fik en flot andenpræmie til DM i Vildtspor – og Tina og Abbey blev udtaget til landsholdet som reserver. Helle & Hulda samt Mia & Moses fortsatte de flotte takter på markprøverne.
Det vi især vil fremhæve i 2023 indtil nu er, at Abbey vandt nordisk mesterskab sammen med det danske landshold. Og Abbey og Blaze blev hhv. 1. og 2. vinder til Danmarksmesterskaberne i Vildtspor – og det betyder, at de begge er udtaget til landsholdet, der skal til Norge i 2024 Der ud over er Tinga blevet farmor for anden gang – igen er Moses far til kuldet, som denne gang var på 11 hvalpe hos Medley Funny Flats hjemme hos Mia.
11. februar 2021
Vi må nok erkende, at vores drøm om hvalpe efter Abbey ikke bliver til virkelighed.
Efter tre mislykkedes forsøg med to forskellige hanner er tiden ligesom rendt fra os. Abbey vil nå at fylde 6 år, hvis vi forsøgte endnu en gang – og mon ikke resultatet ville blive det samme igen.
Vi er oprigtig kede af at måtte skuffe vores trofaste hvalpekøbere, som har stået på venteliste i over et år.
Vi må derfor kigge i andre retninger efter en hvalp, som kan blive vores nye familiemedlem, jagthund, spormakker og spilopmager
4. januar 2020
Abbey er kommet i løbetid – så nu varer det ikke så længe før hun skal parres. Vi har allerede en fyldt venteliste, og skriver derfor ikke flere op til hvalpe i denne omgang.
2. august 2018 – Alle hvalpene har nu fundet nye gode familier
16. juni 2018 – Dag 56 – Hvalpene er 8 uger gamle, og begyndt at flytte hjemmefra (To ledige hanner)
Nu er hvalpene begyndt at flytte hjemmefra.
Den seneste uge har de haft et stramt program. Hvalpetest mandag, chipning tirsdag og dyrlægebesøg onsdag
Godt at der også var masser af tid til at slappe af i
Billederne viser et udpluk af ugens oplevelser.
Der er stadig to leverfarvede hanner, der søger nye familier
04-06-2018 – Dag 44 – Hvalpene er 6 uger gamle (To ledige hanner)
Hvalpene har valgt at flytte ud i haven – og vi er flyttet med. Men da dørene står åbne, går de også på ekspedition i hele huset.
Morgenvejningen foregår nu i kurven, som bliver hængt op på kuffertvægten. Så de starter hver dag med en lille “flyvetur”.
Udearealet er blevet opgraderet med sandkasse, soppebassin, sansegynge og hvalpehule…
…og det ser ud som om de nyder tilværelsen...
12-05-2018 – Dag 21 – Hvalpene er 3 uger gamle (To ledige hanner)
Hvalpene er blevet introduceret for fersk krondyrblod, tørret rådyrskind, fasanvinge, andevinge og hareskind. Flere spændende sanseindtryk venter
I går fik de for første gang anden føde end Tingas mælk. Tinga er ellers særdeles leveringsdygtig – men A38-blandingen vagte også begejstring (hos såvel hvalpe som voksne hunde)
Når hvalpekassen skal gøres ren, bliver de “lukket i bur”. Ellers er de ikke til at styre
Men det tager de nu meget afslappet – hvis Tinga ikke vælger at lægge sig lige ved siden af og friste med mælkebaren
08-05-2018 – Dag 17 (To ledige hanner)
Hvalpene vokser fint og alle har det godt.
De er nu blevet så store, at fødekassen har fået tilbygningen monteret. Det har givet væsentlig mere plads – også til Tinga når de skal ammes.
Både hvalpe og Tinga er yderst tilfreds med de bedre pladsforhold – og de nye plysdyr. Hvalpene har også taget godt imod tissebakken, som de tog i brug med det samme – altså når de husker det og når det
De har også alle fået klippet negle for første gang, hvilket (heldigvis) var en søvndyssende oplevelse. De fleste faldt i søvn undervejs
De første besøgende har også kigget forbi – og det klarede både hvalpe og Tinga helt fint. Er måske lidt i tvivl om hvalpene opdagede det
30-04-2018 – Dag 9 (To ledige hanner og to ledige tæver)
Nu har selv de to mindste hvalpe fordoblet deres vægt De øvrige rundede den magiske vægtgrænse i går eller forgårs.
De har det fortsat godt – og Tinga passer dem eksemplarisk.
Abbey snuser til de små, men har endnu ikke behov for yderligere “nærkontakt”
Hvalpene er så småt begyndt at vise viljen til at gå – dog ikke lige efter et måltid, hvor maverne er for tunge
22-04-2018
Så er der hvalpe i kassen 🙂 5 hanner og 5 hunner – en rigtig god fordeling 😉
Der er pt både hanner og hunner, som ikke er reserveret.
15-03-2018
Nu er Tinga blevet scannet – og denne gang er der hvalpe. Ca. 8 små bobler med tydelige hjerteslag. Hvor bliver det spændende. Tinga har termin den 21. april 2018.
25-02-2018
Så er Tinga blevet parret igen – denne gang med Hasse (Spader Damens Amanlis) som Marianne Kyhn og Christian Brix Søndergaard har. Vi venter nu spændt på scanning om nogle uger – krydser fingre og tæer for at det skal lykkes denne gang… 🙂
11-08-2017
Øv, øv, øv – Tinga er gået tom igen 🙁
I går blev Tinga scannet – men der var ingen hvalpe
Vi syntes ellers, at vi havde fundet det helt rette match mellem Tinga og Buddy. Både med hensyn til arbejdsegenskaber, temperament og eksteriør. Men det alene skaber jo ikke hvalpe.
Det positive er, at vi for første gang kan have hver vores hund med som apportør på efterårets fuglejagter
Vi går nu i gang med det helt store detektivarbejde, og ser om vi kan finde en anden hanhund, som er lige så lækker som Buddy. Så måske der kommer hvalpe i 2018
Tinga er i løbetid igen og vi er netop kommet hjem fra Alingsås i Sverige, hvor Tinga er blevet parret med Buddy. Nu skal vi så gå og vente en måneds tid til slutningen af august, hvor vi kan få Tinga skannet for at se om der er små hoppebolde på vej 🙂
Vi er så spændte og kan slet ikke vente….
14-03-2017
Vi fik aldrig opdateret efter kontrolscanning – der er INGEN hvalpe 🙁
Vi prøver igen i Tingas næste løbetid….det kan jo ligefrem “risikere” at blive julehvalpe igen 🙂
23-02-2017
Øv, øv, øv – dårlige nyheder
I tirsdags blev Tinga scannet – men der var desværre ingen hvalpe at se…..
Det var fire uger efter ægløsning, og Tinga har helt klart vist ændret adfærd og patterne er vokset. Så det kan tyde på, at de har været der.
Hvis Tinga stadig udviser ændret adfærd i næste uge, bliver hun scannet igen. Bare for en sikkerheds skyld (hvis de nu ligger og gemmer sig…)
Men Tinga har det heldigvis godt
04-02-2017
Nu er det godt en uge siden, at Tinga blev parret med Buddy.
Det er for tidligt at sige, om Tinga er drægtig – men hun er i hvert fald begyndt at ændre adfærd. Og det tager vi som et godt tegn.
Lige som sidst er det første tegn, at hun ikke længere “gider” at gå tur. Hjemme at blive det tjener sig åbenbart bedst
I dag har vi så været i Sverige ved Alingsås og parre Tinga med Buddy. Det var kærlighed ved første blik…. 😉
22-01-2017
Siden sidste opdatering er der sket to spændende ting.
Tinga er kommet i løbetid 🙂 og skal parres i løbet af den kommende uge. Så hvis ellers alt går som det skal, vil der komme hvalpe i kassen i slutningen af marts – som så er klar til at flytte hjemmefra i slutningen af maj.
Vi har skiftet hanhund til Buddy (Flatterhaft Secret Service) – en anden af Annelis hunde – da Gunnar ved fornyet øjenlysning her i starten af januar fik påvist en aldersbestemt katarakt. Buddy er brun, så der er stor chance for brune hvalpe 😉
06-12-2016
Så er der lavet aftale med Anneli fra kennel Flatterhaft i Sverige om at Tinga skal parres med Gunnar næste gang hun kommer i løbetid. Vi forventer derfor hvalpe i kassen til foråret 2017 😀 😀
I løbet af efteråret har Abbey brilleret ved at få 1. præmie 400m/3 timer schweissprøve i Danmark, bestå vildtspor anlægsklassen (600m/2-4 timer) i Sverige, bestå retrievernes brugsprøve og få excellent i junior klassen i sin første officielle udstilling – så den lille (der ikke er så lille mere) kører med klatten 😉
28-04-2016
Tiden flyver afsted, og det er efterhånden længe siden, at vi har fået opdateret hjemmesiden. Og det er nu ikke fordi, der ikke ersket noget i den mellemliggende tid.
Abbey er vokset godt og har rundet et halvt år. Hun stillede i babyklassen til skuet ved Flatcoats Racearrangement den 10. april, og blev BIR-Baby. Hun har gået på 3 forskellige hvalpemotivationshold, og vi har haft den store fornøjelse at gå til træning med fire af de andre hvalpe fra kuldet – faktisk alle de sjællandske. 1. maj starter vi på sportræning i DRK Midtsjælland – igen sammen med tre af de andre hvalpe. Men vi må indrømme, at vi har så småt har tyvstartet med sportræningen 🙂
Tinga har været til forskellige prøver her i foråret. Hun har fået en 1. præmie på Markprøve-C og en 3. præmie på Markprøve B. Vi må indrømme, at resultatet kunne have været bedre – men Tingas fest var uovertruffen ;-). Resultatmæssigt kulminerede det den 23. marts, da Tinga blev Svensk Vildtsporschampion.
Nu er alle hvalpene flyttet til deres nye familier – bortset fra Falkeflattens Abbey Ale, som bliver boende hos os.
Der er blevet noget mere ro og orden i huset, og Tingas opgave med at holde styr på flokken er blevet noget lettere.
Vi vil gerne ønske alle hvalpene god vind fremover – og alle familierne tillykke med deres nye lille “Falkeflatte”.
7-12-2015
Alle hvalpe er afsat og venter nu spændt på at det bliver den 19. december så de for alvor kan møde deres nye familier 🙂
Hvalpene har nu fået lov til at komme med ud og opleve verden udenfor….det er et hit.
24-11-2015
Én måned gamle – hvor tiden dog går hurtigt.
Alle har det stadig godt – og hele kuldet er nærmest eksploderet i takt med, at de er begyndt også at få lidt fast føde.
De har fået udvidet hvalpegården med en gitterindhegning, men får et par gange daglig også lov til at løbe i hele stuen. Det synes Tinga imidlertid er lidt belastende, da der hele tide er mindst én, der hænger ved hendes patter.
Bemærk: Der er kun én han tilbage
Nu har Tinga og Makkers hvalpe rundet de tre uger.
De er blevet store og er begyndt at få tænder.
De har haft besøg af mange af deres kommende familier – og andre hvalpe-elskere – og har nydt den megen opmærksomhed. Det har Tinga i øvrigt også 🙂
Hvalpene er bl.a. blevet introduceret for anden føde end Tingas Mælkebar – og en masse spændende sanseindtryk som fx schweiss, rådyrskind og fasanvinge. De går en spændende tid i møde.
Bemærk: Nu er der kun to hanner , der ikke er afsat
I dag er Tingas hvalpe to uger gamle.
De har nu fået øjne – og alle hvalpene har rundet det første kilo.
I galleriet er indsat billeder af alle guldklumperne 😉
Der er endnu hanner, der ikke er afsat. Så hjælp os endelig med at sprede budskabet om Tinga og Makkers fine hvalpe.
I dag er Tingas hvalpe en uge gamle.
Alle trives og tager godt på i vægt.
Og Tinga er stadig en god hundemoder.
Tinga har i dag født 9 store og velskabte hvalpe.
Det blev i alt 5 brune hanner, 3 sorte hanner og en sort tæve.
Hun fødte den første hvalp kl. 12:45 og den sidste kl. 18:25.
Før den første hvalp var der presseveer, men de efterfølgende poppede bare ud – en af gangen – uden forudgående tegn 🙂
Hun klarede det hele så fint, og passer dem eksemplarisk.
26-09-2015
Tinga var forbi dyrlægen og få taget blodprøve igen i går – progesteron niveauet er stadig som det skal være. Så nu tror vi for alvor på det 🙂
ETA er 26. oktober – nedtællingen er startet…
Dagens skanning viste ikke mindre end 8 hvalpe -og progesteron-niveauet er stadig flot højt.
Så der er en god grund til, at Tinga har opført sig lidt “underligt” på det sidste.…
12-09-2015
I går var Tinga forbi Canicold og fik taget blodprøve. Progesteron-niveauet er flot højt – så alt er endnu som det skal være.
På fredag bliver bliver der taget nye blodprøver – og Tinga bliver skannet 🙂
26-08-2015
Tinga er i dag parret med Makker. Det betyder, at hvis alt går som det skal, så kommer der hvalpe i sidste uge af oktober – som er klar til at flytte hjemmefra lillejuleaftensdag…
13-08-2015
Tinga er kommet i løbetid, det er ca en måned før vi havde forventet. Vi havde ellers planlagt både working test og markprøve inden – det må så blive efter den har fået hvalpe.
Vi har aftalt parring med Makker – Pearly Coat Huckleberry Pie DK05210/2011, hvilket vi forventer sker midt/sidst i uge 35. Hvis ellers denne plan holder kommer der hvalpe i kassen i sidste uge af oktober, som er klar til at flytte hjemmefra omkring jul 🙂
22-04-2015
Tinga har ikke rigtigt taget på i vægt de sidste uger, så vi var en tur forbi dyrlægen for en ekstra skanning. Der er ingen hvalpe – øv 🙁 de er blevet blevet resorberet.
Dyrlægen havde ingen god ide/forklaring på hvad hvorfor, men “trøstede” lidt med at der har været flere tomme tæver end normalt på det seneste.
Der er ikke så meget andet at gøre end at prøve igen næste gang Tinga kommer i løbetid – omkring slutningen af september, hvis den følger sin normale cyclus. Så der skal det være 🙂
25-03-2015
Der er små hoppebolde i maven på Tinga….. 🙂
Tinga er i dag blevet scannet af Birgitte fra Canicold. Hun kunne se tre hvalpe, og siger at der så erfaringsmæssigt er et par stykker mere – så omkring fem hvalpe.
Det er lidt færre end vi havde håbet på, men dejligt at vide at Tinga rent faktisk er med hvalpe 🙂
23-02-2015
Tinga er blevet parret med Makker.
Så vi håber, at der kommer hvalpe omkring den 24. april 2015, som vil være klar til at flytte hjemmefra sidst i juni. Det kunne da ikke passe bedre i forhold til sommerferien 😉
Hvis du er interesseret i en hvalp fra denne kombination så ring eller skriv til os.
08-02-2015
I dag er Tinga kommet i løbetid – så nu begynder vores planer begynde at tage form.
Hjemmesiden er bl.a. opdateret med oplysninger om Makker.
01-02-2015
Så er hanhunden fundet der skal parres med Tinga i næste løbetid – Pearly Coat Huckleberry Pie (Makker) DK05210/2011 🙂
25-01-2015
Vi er gået igang med at få oprettet vores/denne hjemmeside. Strukturen (foreløbig uden så meget indhold) er kommet på plads, så nu skal der “bare” skrives tekster og findes gode billeder…